Hvem har ikke af og til lidt bøvl med fordøjelsen – føler sig oppustet eller andet?
Og når vores velbefindende og sundhed jo hænger rigtig meget sammen med, hvordan fordøjelsen virker, så er det godt at være god ved maven og tarmene.
Det har først og fremmest en masse med mad og drikke og gøre, og psyke, følelser og stress, men nogengange er det dejligt at booste hele fordøjelsen sådan på helt lavpraktisk niveau.
Inspireret af Moritz’ leverskylning har jeg strikket en miniudrensning / tarmflora-optimering sammen. Jeg har selv lavet den 4 gange og synes, at den giver en masse overskud og klarhed i hovedet – enjoy.
Du får lige “opskriften” her:
Indkøb inden: 2 flasker Brottrunk (ca 2 x 45,-) + 2 flasker Voekel mælkesyregæret grøntsagssaft (ca 2 x 28,-), der er forskellige smage + æbler + avokado (eller andet blødt frugt og grønt).
Dagen før du laver udrensningen, er det en god ide ikke at spise kød og evt de sidste par dage inden tage lidt (ekstra) magnesium, så afføringen er lidt lind.
På selve dagen spiser du havregrød om morgenen af fine (ikke grove) havreflager og kogte hvide ris til frokost med lidt dampede grøntsager til.
Hen på eftermiddagen laver du Epsomblandingen – 4 dl vand med 2 spsk Epsomsalt – og drikker det halve, 2 timer senere drikker du resten – ingen mad, kun vand indtil der er godt gang i trutteriet ;-)
Inden du går i seng skal du tage ca ½ l ( eller mere, hvis du har lyst) Brottrunk / grøntsagssaft (½ af hver) -du kan tage revet æble uden skræl ( + evt noget avokado ), hvis du er sulten.
Næste morgen og om dagen drikker du Brottrunk blandet med grøntsagssaft og spiser godt tygget / revet æble og avokado, om aftenen har jeg lavet løgsuppe af løg + broccoli i, for at det mætter mere.
Husk at dette blot er min opskrift og at du selv kan regulere på, hvordan du vil lave den, bare tænk blødt flydende og flow i tarmen ind i udrensningen :-) – og masser af mælkesyrebakterier.