Referencer

Det Sezandra gør…

…er, at hun skaber et rum fuld af positiv energi, hvor jeg trygt kan sige de mest forfærdelige ting, som jeg aldrig ville sige højt nogetsteds – at være dum, perfid og vise min skyggeside og alligevel føle mig elsket. Det er en gave, hun giver mig, som jeg ikke kan takke hende nok for. Hun hjælper mig i mit arbejde med at få et bedre liv – og hun gør det godt.

Jeg er hende evigt taknemmelig.

Hilsen Birthe, 69 år

 

En forunderlig verden

“Mit møde med Sezandra, var mit førte møde med den ”alternative” behandlings”-verden. Jeg ville formentlig ikke have booket en tid, hos en healer, hvis ikke det var fordi, jeg fik hende anbefalet af min chef.

Det er ikke umiddelbart den letteste opgave, at beskrive; ”hvad fik du så ud af det” eller ”hvordan var det”. Jeg mødte et varmt og imødekommende menneske, som bare kan noget, der har været godt for mig.

Jeg har haft oplevelser som ”bobler i kroppen”, ”kuldebølger i kroppe”, ”farvesyn”, følt mig let som fjer og fuldstændig mast, som havde der siddet en elefant på mig. Det har været de fysiske oplevelser i forbindelse med den healing, Sezandra har lavet, som har været mest tydelige og forunderlige.

Mental…. Jeg har det bare bedre. Jeg synes selv, at jeg tackler ”stressende situationer ” bedre end før. Jeg er på vej til at komme lidt tættere på ”hvem jeg måske egentlig er, eller retteres sagt også er”.

Vi har alle oplevelser, erfaringer mv. med i vores menneskelige-rygsæk. Sezandra har ind imellem fået nogle af disse ”ikke kendte” oplevelser/følelser så meget ”frem” i min bevidsthed, at hun/vi har kunnet bearbejdet dem, så de ikke ”trækker” helt så meget i den ”forkerte” retning og dermed bliver ”noget” lidt lettere.

Jeg har allerede anbefalet Sezandra til andre, som jeg selv fik hende anbefalet. Jeg gør det også gerne her på siden. Jeg tror på, at hun kan hjælpe de fleste, der måtte søge hende. Og jeg har desuden også så meget tillid til Sezandra, at hvis hun ikke kan hjælpe eller behovet for hendes hjælp/evner ebber ud, så siger hun det, som det er.

Lige nu holder jeg pause, men jeg er nok ikke færdig med at komme hos Sezandra – en proces er sat i gang. En proces der tager tid, ja måske år.”

Mange hilsener og god fornøjelse
Britt, 42 år

Igen nyde livet, og den gave det er at være til, efter stress.

For et år siden blev jeg sygemeldt fra mit arbejde som sygeplejerske. Jeg havde haft et panikanfald på arbejdet og efter et par ugers sygemelding, måtte jeg indse at dette kom til at tage tid, og at jeg var nødt til at søge hjælp hos andre end min læge. Det var oplagt at have startet hos en psykolog, da jeg sagtens kunne få en henvisning på angst som diagnose, udover mine voldsomme stress symptomer.
Jeg følte jeg var ved at blive skør og min krop viste sig fra den værste side med; hylen for ørerne, ondt i maven, opkastning, kvalme, indre uro, tankemylder, angst for at jeg fejlede noget alvorligt, bekymring for mine to små børn osv.
 
Jeg googlede lidt efter psykoterapeuter, fordi jeg også i 2013 var sygemeldt med stress, og tænkte at jeg måtte gøre noget andet denne gang. Jeg kom forbi Sezandras hjemmeside. Her kunne jeg læse Sezandras egen historie, og det var det der fangede mig. At hun selv havde oplevet modgang i livet, stress osv. Jeg kontaktede Sezandra og nu 1 år senere går jeg der fortsat. Noget af det aller største for mig i begyndelsen var den ro jeg fik i mit nervesystem ved hjælp af de teknikker Sezandra anvender. Det var intet mindre end fantastisk at vide, at der var mit åndehul, en der kunne hjælpe mig videre i mit liv, som ellers var SÅ uoverskueligt.
 
Sezandra har fra starten af været fuldstændig ærlig overfor mig omkring tidsperspektivet i mit sygdoms forløb – på et tidspunkt sagde hun, at det var vigtigt at jeg selv troede på processen, så jeg kunne hjælpe mig selv videre. Altid føler jeg det som trygt og som mit ‘helle’ at komme hos Sezandra. Her er ingen tanker for skøre eller langt ude -tvært imod, de er velkomne.
Jeg har haft en svær og udfordrende barndom, som det har været, og fortsat er udfordrende at dykke ned i, jeg har mistet mit job og en del venner undervejs. Men nu står jeg foran en ny epoke, et nyt kapitel, hvor jeg tør tro på livet, på mig selv, og vide at den jeg er, og det jeg gør, er godt nok!
Jeg kan ikke forklare med ord hvad Sezandra har gjort for mig, min mand og børn. Men at hun har reddet mit liv i en forstand, er ikke en overdrivelse. Jeg er ved at blive et menneske igen, men et menneske som ved hvad hun vil og har lyst til. Som har smidt pleaser-genet til storskrald. Et menneske som vil blæse på de krav og normer man er underlagt som familie og ungt menneske i vores tid og godt på vej til at kunne passe på mig selv, mine nærmeste. Nyde livet og den gave det er at være til. Tak Sezandra for dig.
Hilsen Louise, 35 år
  
 

Sezandra har blandt andet hjulpet mig PTSD efter nogle oplevelser i Afrika.

Efter mange år er jeg endelig kommet i gang med min udvikling igen. Jeg har haft flere skuffelser mht. terapeuter, og følt, at jeg er blevet svigtet indenfor det offentlige sygehusvæsen. Nu har jeg, ved at gå hos Sezandra, fået tillid til terapeuter igen. Det er super-dejligt. At Sezandra er et varmt menneske og ikke ”kun” en klinisk terapeut, er altafgørende for mig.  

Jeg har PTSD (post traumatisk stres disorder) fra nogle oplevelser i Afrika. Jeg har haft en hjernebetændelse og for at det ikke skal være løgn en traumatisk abort. Så der har været noget at arbejde med, og det er der stadig. I samarbejde med Sezandra og ved hjælp af Sezandras dygtighed, tålmodighed og rummelighed, er jeg kommet et langt stykke af vejen.

Nu føler jeg, at jeg har fundet mit fundament og er kommet mere i kontakt med min kerne. Jeg er ikke så lammet mere og kan lettere handle på tingene. Jeg går ikke længere så meget ud af kroppen, men føler mig mere samlet.

En stor del af behandlingen er også healingen, jeg får. Den sætter jeg uendelig stor pris på. Der kommer jeg/vi ned i nogle meget dybere lag, som samtale alene ikke kan nå.

Jeg går stadig hos Sezandra, for der er stadig noget at arbejde med. Men jeg er meget taknemmelig for, at jeg i samarbejde med Sezandra, og med Sezandras hjælp er kommet så langt, som jeg er. 

Anne, 50 år

Anbefaling:

Jeg besøgte Sezandra for første gang tilbage i juli 2018 efter et kraftigt stress kollaps som kom sig af forskellige former for angst gennem mange år, et mentalt pres i hverdagen og et pleaser-gen, som altid søgte at dække andres behov.

Inden første session havde jeg haft panikangst i flere uger i træk – flere gange dagligt. Efter første session hos Sezandra følte jeg mig allerede fri. Jeg græd af glæde og taknemlighed i flere timer efter jeg havde været til behandling. Kunne ikke forstå, at jeg nu kunne slappe af i min krop og samtidig føle mig så powerfuld – jeg havde fået en del af mig tilbage igen som jeg havde glemt.

Jeg har gennem de efterfølgende 25 behandlinger, været på en jordomrejse indeni mig selv. Den helt centrale del af behandlingerne tager udgangspunkt i trygheden til mig selv. Sezandra har fået mig til at stole på mig selv ved at bevidstgøre mine indre værdier, troen på egne evner; herunder store livsvalg som nu er udført i praksis. Jeg har lært at rumme stå ”ansigt-til-ansigt”og mærke mine følelser, og ikke mindst give dem plads for at placere dem et sted i mig. Jeg er gået fra at tænke ikke-rationelt til at tænke meget rationelt. Vi har talt om få gamle barndomstraumer som lå i min underbevidsthed, og som jeg egentlig ikke har troet påvirkede den måde, jeg oplever verden på i dag. Vi har snakket og sunde og usunde relationer og hvorfor de har så stor indflydelse.

Jeg har fået en helt ekstrem kropsbevidsthed og med det kan jeg nu mærke både fysiske signaler og følelsesmæssige tilstande således at jeg bedre kan navigere i hvilken vej jeg skal i livet. På den måde har Sezandra hjulpet mig til at finde min egen vej og skabe retning i mit liv. Når jeg giver mig selv tid og mærker efter, kan jeg hele mig selv.

Jeg går stadig hos Sezandra og elsker at lære mere om mig selv og arbejde med selvtillid, selvværd og selv accept. Jeg har ofte talt med Sezandra om, at netop hendes form for behandling passer skræddersyet til mig. Men jeg mangler stadig at udforske et par øer på min jordomrejse og dem glæder jeg mig til at besøge.

Jeg giver Sezandra min varmeste anbefalinger og jeg vil med garanti mene at hun også kan hjælpe dig, hvis du har haft nogle af de samme udfordringer som jeg.

Pernille, 25 år

Referencer fra klienter hos Sezandra Vigh