Ordet stress bruges i flæng om forskellige tilstande.
Den gode “jeg er tændt på en opgave”-stress er konstruktiv og en del af vores biologiske ressourcer, vel og mærke, hvis det er over kortere tid – timer, dage eller uger.
Så er der den stress, hvor vi I livet aldrig lige når det… og det… og aldrig helt er tilfredse med vores indsats. Den skal du være opmærksom på, også fordi den ofte linker til noget i din historik og psyke, som gør at du aldrig helt får ro i dit nervesystem. Denne stress kan, hvis der kommer en ekstra belastning, enten pludselig eller i en periode, være meget destruktiv for kroppen og hjernen.
Den stress, hvor du i begyndelsen får søvnbesvær, kort lunte, har svært ved at mærke dig selv og relatere reelt til andre mennesker i nuet, kan på sigt være meget skadelig. Hvis du ikke tager dig af denne tilstand og får ro på dit nervesystem igen, kan du ende med at blive udbrændt, få hjertekar sygdomme og ende i en depression, hvor det kan tage år rigtigt at komme på benene igen.
Jeg arbejder med stress ramte i 3. stadie, hvor det handler om at forebygge det at komme ud i reelle sygdomstilstande. Jeg bruger en holistisk tilgang så jeg foruden SE-terapi, healingsterapi og kranionsakralterapi, også kan foreslå kosttilskud og homøopatiske midler, hvis du har lyst til det.
Jeg arbejder efter konceptet Full Recovery, som jeg selv har udviklet ud fra erfaringer fra min egen stress periode for 11 år siden og fra arbejdet med stress ramte klienter – det ER muligt at komme sig helt igen efter stress.
Jeg tager udgangspunkt i, hvordan du har det, så hvis du er meget belastet og ikke magter terapi/snak begynder jeg med healing og kranionsakralterapi. Derigennem kan du få ro på nerve-/og energisystemet – tankerne og følelserne. Hvis og når du har overskud til det, arbejder vi nænsomt ind i dine symptomer og oplevelser med SE-terapi mm.
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål.