Chok

Somatic Experiencing® (SE-Terapi), også kaldet chok-traumeterapi, bygger på en forståelse af, og tilnærmelse til, kroppens og sindets naturlige helingsproces.

Metoden virker gennem ”kropslig oplevelse” (somatic experiencing), hvor du får hjælp til at mærke signaler fra din krop (du skal ikke kunne noget på forhånd), kombineret med samtale og terapeutisk arbejde. Det er en meget enkel og nænsom, men samtidig effektiv terapiform.

Somatic Experiencing® er specielt udviklet til at bearbejde chok og traumer.

SE-Terapi er udviklet af Peter A. Levine, som har en Ph.D. i medicinsk biofysik og en doktorgrad i psykologi. Han har i de sidste 40 år gennem kliniske studier, forskning, nysgerrig og logisk tænkning fundet frem til metoden, som er baseret på studier af, hvordan dyr reagerer og kommer sig efter at have været udsat for trusler og overfald. Han fandt ud af, at mennesket kan hele sig selv på samme måde, og at det er muligt bevidst at kontakte kroppens og sindets instinktive helingsmekanismer og derigennem fuldende den naturlige helingsproces, som er blevet bremset eller holdt tilbage.

Du kan se og høre Peter Levine her, hvor han fortæller om heling af traumer med SE-terapi. Og her fortæller han om noget af historien og erfaringer bag SE-Terapi.

Og læse om SE-Terapi her.